Argentinsk mad & vin aften
Billetter
Argentinsk mad & vin aften
Endelig på programmet igen hos Glud Vin
Oplev en ægte argentinsk smagning med argentinsk grill og vine fra Bodegas Salentein i Mendoza. Du får en 3-retters menu med 8 nøje udvalgte vine, der tager dig med på en smagsrejse gennem Argentinas stolte vintraditioner.
Federico fra Bodegas Salentein vil grille argentinske udskæringer sammensat med lækkert tilbehør med inspiration fra Argentina. Hertil præsentation af vingårdens unikke vine, som er kendt over hele verden.
Begrænset antal pladser!
Max antal gæster er 30 personer.
Yderligere info
Oplev Asado på ægte Argentinsk Manér
Kom med til en særlig aften på Carlslund Plantage i samarbejde med Glud Vin, hvor vi sammen skaber en aften, der emmer af inspiration fra Sydamerika – med gode vine og oplevelser fra den argentinske grill, du sent vil glemme.
For kun 998 kr. pr. person får du en 3‐retters middag og op til 8 forskellige vine, nøje udvalgt til at matche aftenens gæster og valget af mad.
Grillen – Hjertet af Aftenen
Aftenens højdepunkt er vores argentinske parilla – en specialbygget grill, hvor vi tilbereder hovedretten på den traditionelle sydamerikanske måde.
Vi bruger vores egne trækul, som giver en dyb, røget smag og varmer jævnt over den lange tilberedning. Kødet grilles langsomt over gløderne, mens duften breder sig.
Når kødet er klar, efter mere end 3 timer, kan du nyde lækket langtisdsstegt mørt kød og lækket hjemmelavet tilbehør.
” Den argentinske asado (udtales: a‐sa‐do) er en traditionel grillmetode, hvor forskellige typer kød tilberedes langsomt over gløder på en parilla (udtales: pa‐ri‐ja) – et særligt argentinsk grillrist‐system, som er bygget til at justere afstanden mellem kødet og varmen. Parillaen gør det muligt at styre tilberedningen præcist og fremhæve kødets naturlige smag. Asadoen handler ikke kun om maden, men om hele oplevelsen: duften af røg, saftigt kød og det sociale samvær omkring grillen. En ægte hyldest til tradition og nærvær.” Vi kalder det for et samtalekøkken.
Vinene – Udvalgt af Glud Vin
Glud Vin står for aftenens vinudvalg, som spænder bredt fra klassiske favoritter til spændende, mindre kendte vine fra forskellige steder i verden.
Der vil være op til 8 forskellige vine, som alle er nøje udvalgt til at matche maden og skabe variation i smagsoplevelserne. Vi fortæller om vinene undervejs, så du kan få historierne med bag smagene.
Stemningen – Nærvær og Ro
Vi starter kl. 18.30 og slutter ca. kl. 22.00 til 22.30.
Stemningen er afslappet og uformel, hvor vi lader maden og vinen tale for sig selv. Det handler om at være til stede, nyde duften fra grillen, smage på vinen og få en aften, der ikke er forceret – men fyldt med varme og nærvær.
Derfor Skal du Være med
Denne aften er for dig, der sætter pris på:
• Den autentiske oplevelse af kød tilberedt over trækul på vores egen Argentinske parilla‐grill
• Vinoplevelser, hvor Glud Vin har sammensat en spændende palet af smage og historier.
• En hyggelig aften i smukke omgivelser, hvor mad, vin og godt selskab går op i en højere enhed.
For 998 kr. pr. person får du hele pakken: en uforglemmelig aften med mad og vin i centrum.
Yderligere info og booking på:
eller 8710 0305