Den klassiske danske sommerdessert forvandlet til en fantastisk frugtig og cremet specialøl!
Hvem skulle have troet, at rødgrød med fløde kunne blive til øl? Det har skotske Vault City Brewing og danske Væskebalancen gjort til virkelighed med denne helt særlige Pastry Sour.
Danish Berry Pudding er en intens og frugtig specialøl, der kombinerer smagen af saftige jordbær, syrlige ribs og frisk rabarber med en blød, cremet sødme, som leder tankerne direkte hen på den elskede danske dessert.
Øllen har en flot dybrød farve og en fyldig, næsten dessertagtig mundfølelse. Den friske syrlighed fra bærrene balanceres elegant af laktose, som giver en rund og cremet karakter, der minder om fløden på en portion rødgrød.
Med sine 6,4 % alkohol er dette en anderledes og utrolig spændende specialøl, hvor frugtighed, sødme og syrlighed går op i en højere enhed.
Rødgrød med fløde – nu på dåse! En dansk klassiker med et skotsk twist.