Du er her:

De Muller

De Muller


Vinhuset De Muller blev grundlagt i 1851 i Reus i Tarragona af Don Augusto De Muller y Ruinard de Brimont, der kom kom fra en kendt vinfamilie i Alsace.

Det spanske vinhus blev hurtigt kendt for sin altervin både lokalt og internationalt.

Gennem flere generationer tilhørte vinhuset De Muller-familien. Og Don Augusto De Muller var i 1941 blandt pioneerne inden for produktion og aftapning af vin fra det i dag så velkendte vinområde Priorat.

De Muller råder i dag over vingårde i de to områder Tarragona og Priorat. Markerne tæller omkring 200 hektar med vinstokke.

Ud over altervinen fremstiller De Muller-vinhuset i dag også andre vine, mousserende wine, spiritus og Vermouth.

I juni 1995 overtog Martorell-familien vinhuset De Muller. De nye ejere flyttede faciliteterne i Tarragona til en ny vingård omgivet af vinmarker på gården ”Mas de Valls” i byen Reus.

Tarragona-regionen anses som et særligt gunstigt område til dyrkning af ædle druesorter, der tæller hvide druer som Macabeo, Muscat Alexandria, Sauvignon Blanc, Hvid Grenache og Chardonnay samt blå druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Grenache og Pinot Noir.

I Priorat-området blev en lille vingård i Scala Dei erhvervet i 1975. I 1999 også vingården Mas de les Pusses i El Molar-området, hvor en ny vinkælder blev bygget.

Vingården i El Molar ligger i den sydvestlige del af Priorat ved Siurana-floden. Markerne er beplantet med Grenache,Merlot, Shiraz og Carignan.

Priorat er lille i størrelse, men kendskabet til vinområdet er stort. Den bjergrige region ligger syd for Barcelona og jorden egner sig stort set ikke til andet end dyrkning af druer og oliven.

Priorat var et kendt vinområde allerede i middelalderen. Klosteret Escala Dei (der betyder "trappen til gud") blev grundlagt i 1163 og rundt om klosteret plantede de franske kartheuser-munke vinstokke.

Området blev ramt af vinlusen i slutningen af 1880'erne, og den generelle nedprioritering af vinavl under Franco gjorde, at området til slut lå øde hen.

Lige indtil slutningen af 1980'erne, hvor en gruppe dedikerede vinavlere slog sig ned i området og i den grad fik succes med de kraftige, mørke vine fra Priorat.

Grenache (Garnacha) og Carinena (Carignan) udgør rygraden af vinene fra Priorat.

Et bakket landskab, hvor vinstokke dyrkes på stejle stenede skråninger med mere end 15 %-stigniger. Stokkene dyrkes derfor på terrasser, der udligner de stejle skråninger og forebygger, at jorden eroderer. De vanskelige dyrkningsbetingelser betyder også, at vinene ikke ligger i den billige ende af skalaen.

Leverandørens vine

Ingen varer fundet

Vi kunne desværre ikke finde nogen varer der matchede dine søgekriterier.