Du er her:

Rizieri

Rizieri


Vingården Rizieri ejes af familien Verrotti di Pianella og er beliggende i Sorì del Ricchino i det nordlige Italien.

Og på grund af de mange solskinstimer i området ved de smukke Diano d’Alba-bakker i hjertet af Langhe er stedet yderst velegnet til dyrkning af druer.

Vinmarkerne ligger på sydvendte skråninger og er omgivet af skov. Skoven har stor betyding for Rizieri, da den er med til at danne et mikroklima for vinmarkerne. I træerne lever også insekter, som er med til at holde skadelige insekter i vinstokkene nede. Langs vejen til vingården står en lang allé af egetræer ligesom der også anvendes egefade til lagring af udvalgte Rizierie-vine. Som en hyldest indgår trærne derfor helt naturligt i Rizieris logo.

Området har et unikt mikroklima med et køligt og tempereret klima, der tillader en optimal modning af vindruerne. Vinstokkene vokser i 350 højdemeter i en jordbund, der består af kalk og ler.

Der står lokale druesorter på halvdelen af de mere end 13 hektar sammenhængende marker. Dolcetto, Barbera, Nebbiolo og Arneis. Dertil også et lille område med Merlot og Cabernet Sauvignon. Druerne høstes med håndkraft og transporteres i små kasser for at bevare kvaliteten. Både Arturo og Barbera er med i marken.

Rizieri er ikke økologisk certificeret, men Barbara and Arturo Verrotti di Pianella tager størst mulig hensyn til miljøet, planterne og naturen og arbejder ud fra økologiske principper. I stedet for at anvende kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, har man plantet ærter og krydderurter mellem rækkerne med vinstokke dels for at tilføre næringsstoffer til jorden og tiltrække de rette insekter.

Vingårdens centrum er de gamle charmerende bygninger, der stammer helt tilbage fra det 19. århundrede og har gennemgået flere års restaurering.

Leverandørens vine

Vis mere

1

Stor guldmedalje
Rizieri

Barolo DOCG

Delikat og elegant Barolo

Rizieri, Italien

319,00 DKK

Italien
2012
15%