Du er her:

Major's Hill
Målet for Major's Hill er at skabe vin, som smager af de druer, de kommer fra. Og det gør man ved at vælge de bedste druer og bruge traditionelle metoder i vinfremstillingen.

Ved at begrænse produktionen af vin er det muligt bevare smagen intakt fra drue til flaske. I 1995 da man plantede de første vinmarker, var efterspørgslen på sydafrikansk vin så stor, at man ikke kunne skaffe vinstokke.

Det var kun Chenin Blanc og Chardonnay, der var til rådighed, og man plantede
henholdsvis 1,7 ha og 2,7 ha.

Efter 1995 fandt man ud af, hvilke druer man ville satse på, og "de 5 store" blev
plantet: Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz. Men man plantede også Sydafrikas drue Pinotage.

Omkring 40 procent er hvide druer og 60 er røde. Den første høst i Major's Hill i 2003 var på 398 ton. Målet er at kunne høste 650 ton, når de nye vinmarker står klar. Der høstes ca. 7,6 ton pr. ha.

Druerne fragtes i små kurve


Der gøres en stor indsats for at druerne er af høj kvalitet og har den optimale modning, før de høstes. Der høstes kun ved håndkraft selvom der er større omkostninger forbundet med det. Det passer ind i vingårdens filosofi om, at arbejdet skal udføres så naturligt som muligt. Druerne plukkes i små kurve, som fragtes til kælderen, hvor druerne forsigtigt tippes ned i vinpressen.

Drømmen om en ny vinkælder startede i 1994, da Familien Louw købte vingården Klipdrif. I modsætning til mange andre af vingårdene i Robertson Valley som er gået i arv gennem generationer, har Klipdrif været ejet af mindst fire forskellige
familier før 1995.

Major's Hill er Majorens bakketop


Det var en af de tidligere ejere, major Jacobus Petrus Marais bedre kendt som "Oom Kosie", der startede drueproduktionen og var en af de første i Robertson Valley til at bygge en vinkælder.

Han startede firmaet Southern Liquer Company og udviklede den meget berømte Klipdrift Brandy, som han også brugte som base i lang række af andre likører.

Da Jacobus Petrus Marais døde, blev han begravet på den bakketop, hvor han plejede at stå og kigge ud over sit land. Klipdrif blev solgt få år senere og mærket Klipdrift Brandy blev også solgt.

Som en af de ældste vingårde i Robertson Valley er den stadigvæk kilde til mange minder og historier, og det var derfor nærliggende, at de nye ejere skelede til den den gamle arkitektur, da de renoverede gården.

Vinkælderen fremstår i dag som en moderne kælder, hvor vinmager og aktionær Alkie van der Merwe har frie hænder til producere den bedst mulige vin. "Oom Kosie" eller Major Marais er blevet æret ved at man har opkaldt vingården efter ham: Major's Hill.

Leverandørens vine

Ingen varer fundet

Vi kunne desværre ikke finde nogen varer der matchede dine søgekriterier.