Bodegas Picos

Bodega Picos


Den lille familiejede vingård Bodegas Picos ønsker at lave vine, der er så delikate og harmoniske, at de kan nydes alene - helt uden at støtte sig op madretter. Vine der kan stå på helt egne ben.

Vinhuset ledes i dag af tre Frago-brødre. Det var deres far Don Luis Frago, der grundlagde vingården i 1994. Faderen havde tilnavnet "Pico", som blev vinhustes navn.

Og selvom vinhuset ikke længere er et helt nyt foretagende, så fortsætter vinene bare med at blive bedre og bedre for hver årgang. Mere og mere bløde og elegante. Og med en seriøs alkoholprocent.

Vindistriktet hedder Campo de Borja, der ligger i Zaragoza-regionen, og som blev anerkendt som DO i 1980. Hoveddruen er Garnacha. Både i distriktet og hos Bodega Picos.

Vinhuset råder over 25 hektar vinmarker, der også tæller små parceller med Shiras, Merlot, Cabernet Sauvignon og Tempranillo. Markerne ligger alle på et højt plateau i omkring 400 højdemeter ved Moncayo-bjerget, der danner sit helt eget mikroklima. Området har fastlandsklima med påvirkning fra Atlanterhavet. Regnen er sparsom og når kun op på 350-450 mm om året. Der er store udsving imellem dag- og nattetemperaturer.

Bodega Picos' jorde er primært mørke jorde med kalk og en gennemsnitlig andel af småsten, der sikrer en god dræning.

Det var de gamle romere, der i sin tid introducerede og udviklede produktion af vin i Campo de Borja, der ligger syd for Navarra og Rioja og har et godt potentiale for at fremstille meget drikkevenlige vine.

Fra det 15. århundrede og frem til det 19. spillede Veruela-klosteret en stor og vigtig rolle i udvidelsen af det dyrkede areal med vinmarker og forfiningen af vinfremstillingen.

Leverandørens vine

Vis mere
Bodega Picos

Gregoriano Roble

Spansk Zinfandel karakter

Bodegas Picos, Spanien

129,00 DKK

Spanien
2017
15%
Vis mere
Bodega Picos

Gran Gregoriano

Silkeblød spansk vin

Bodegas Picos, Spanien

149,00 DKK

Spanien
2017
15%