Chateau de Lascaux

Chateu de Lascaux


Det er sol, Sydfrankrig, krydderurter, højdemeter, varme dage og kølige nætter, der afspejles i vinene fra det østlige Languedoc, hvor du finder knap så mange tanniner som i vine fra Rhone og Bordeaux.

Med både Spanien og Middelhavet som naboer i det sydfranske er Languedoc-området primært præget af Middelhavsklima - og en stor variation i terroir. Engang blev her produceret billige, lyse vine på samlebånd, men med støtte fra EU er vinstokke på de mindst gunstige områder nu trukket op. Og i dag er Languedoc stedet, hvor nye ideer kommer til verden og hvor du finder spændende, fyldige vine til fordelagtige priser.

Chateau de Lascaux har været i Cavalier-families eje i 13 generationer. Seneste generationsskifte var i 1984, da Jean-Benoit Cavalier overtog familieforetagendet efter at have afsluttet sin landbrugsfaglige uddannelse. Vingårdens logo er en hest og er et symbol på familienavnet "Cavalier", der betyder rytter.

Chateau de Lascaux ligger i det sydlige Frankrig mellem Montpellier og Nimes. "Lascaux" er et gammelt fransk ord for den type kalksten, som findes på vingårdens marker - som igen har lagt navn til vingården. Og det er den stenede jord, der er med til at give vinene herfra en særlig finesse, renhed og friskhed.

I 1990 gennemgik vingården og de gamle kældre en større modernisering, og det officielle Château de Lascaux blev oprettet. Jean-Benoit Cavalier har udvidet vinmarkernes areal fra 20 til næsten 85 hektar, der er beplantet med Shiraz, Grenache og Mourvèdre og en mindre areal med Cinsault. Især Shiraz har gode forhold her.

Vinmarkerne omgives af et 300 hektar stort hede- og skovareal, hvor timian, romarin og laurbær vokser vildt blandt ege- og fyrretræer.

Nærheden til havet og bjergene giver et unikt mikroklima, hvor bjergene beskytter vinstokkene mod de kølige Mistral- og Tramontagnevinde. Området ligger på forbjergene til Cevennerbjergene få kilometer fra Middelhavskysten i en gennemsnitlig højde på 150 m og nyder derfor godt af en del regn i et ellers tørt klima (900 mm om året).

Og denne del af Languedoc er stadig langt nok inde i landet til at området er påvirket af fastlandsklima, hvor der fra august er store forskelle mellem dag- og nattemperaturerne.

Dette giver en lang modningsproces af druerne. dette giver en større kompleksitet til de færdige vine, som har et større lagringspotentiale end vine dyrket andre steder i Languedoc.

Jean-Benoit Cavalier og hans team har en ydmyghed i forhold til naturen, som gør den nuværende proces med total omlægning til økologiske dyrkningsmetoder til et naturligt valg, da det praksis kommer til at afspejle hverdagens arbejde.

Alle druer sorteres omhyggeligt, så det kun er de bedste frugt der anvendes, ligesom resten af processen overvåges nøje.

- Og klinger navnet "Lascaux" bekendt, skyldes det måske de berømte kalkstenshuler, der blev fundet i det sydvestlige Frankrig i 1940. De 17.000 år gamle huler ligger mange kilometer fra Chateau de Lascaux og har ingen forbindelse til vingården.

Leverandørens vine

Ingen varer fundet

Vi kunne desværre ikke finde nogen varer der matchede dine søgekriterier.