De Stefani - Refrontolo Passito DOCG
Sød
Kraftig
Dessert
Modne oste
Mørk chokolade
- Sikker nethandel
- Hurtig levering
- Altid 14-dages returret
- Få hjælp til valg af vin på tlf. 8710 0305
- Gratis fragt over 799 DKK - ellers kun 99 DKK

De Stefani - Refrontolo Passito DOCG
Mozarts yndlingsvin
Refrontolo Passito var Mozarts favoritvin. Og han holdt så meget af den, at han endda nævnte den i sin opera "Don Giovani", hvor han kaldte den søde vin for "Den Fremragende Marzemino".
Marzemino Passito er lavet på Marzemino-druer og i Refrontolo går den traditionelle produktion af Passito helt tilbage til 1400. Denne søde vin blev drukket af mødre efter fødslen for, at de skulle komme sig hurtigere efter fødslen.
I glasset er dessertvinen fra italienske De Stefani en meget dyb rubinrød farve med violette nuancer. Intens duft af modne frugter og violer, stor krop med tydelige noter af modne kirsebær og brombær.
Refrontolo Passito fra De Stefani har en behagelig sødme og er et perfekt glas sammen med chokolade, desserter og gode oste - eller bare som glas i sig selv.
Marzemino-druerne dyrkes på Colvendrame-gården i Refrontolo på bakkerne ved Conegliano og Valdobbiadene nord for Venedig. På de sydvendte bakkedrag i 200-350 højdemeter er klimaet mildt og blæsende med store forskelle mellem dag- og nattemperaturer, hvilket giver aroma og syre til druerne - og mulighed for optimal modning. 5.500 planter per hektar med meget lav udbytte.
Druerne høstes i slutningen af september, hvor de ekstemt modne druer giver en intens mørk farve og bløde milde tanniner. 36 måneder på fade.
De Stefani
Fra begyndelsen koncentrerede man sig om kvalitetsvine på især lokale druer. I mange af vinene bruges vildgær (naturlige gærceller) i stedet for industrigær, og den årlige produktion er på bare 300.000 flasker.
I det hele taget bliver der kælet for detaljerne hos De Stefani. For at opnå den bedste kvalitet har man en høj beplantningsprocent pr. hektar, meget lidt beskæring af vinstokkene, økologisk dyrket jord og ingen kunstig vanding. I selve vineriet bruger man heller ikke kunstige konserveringsmidler eller tilsatte sulfitter.Topproducent fra Italien
Historien om vinhuset De Stefani begynder i Refrontolo, en lille bakket landsby i Veneto nord for Venedig midt mellem de berømte vinområder Conegliano og Valdobbiadene. Her anlagde Valeriano De Stefani i 1866 sine vinmarker på gården Colvendrame.
Sønnen, der også hed Valeriano, sluttede sig til foretagendet, og i 1958 overtog 3. generation, Tiziano De Stefani. I 1990 sluttede dennes søn, Alessandro De Stefani, sig også til, og familien har i dag tre vingårde: Colvendrame, Le Ronche og Pra’Longo – alle beliggende i samme område.