Danish Whisky Awards 2025
Billetter
Danish Whisky Awards 2025
Gunnar Madsen Vinhandel - En del af Glud vin arrangerer for 1. gang Danish Whisky Awards 2025
Denne tilmelding giver adgang til én person til Danish Whisky Awards
Smag på whisky fra nogle af Danmarks bedste destillerier, bedøm dem og vær med til at stemme på dine favoritter ved Danish Whisky Awards 2025.
- Blindsmagning af over 15 forskellige dansk whiskyer
- Muligheden for at vinde fede præmier
- En lækker Goodiebag til alle deltagere
- Opdag nye favorit whiskyer
-
Det kan være at netop din favorit whisky bliver hædret
Danish Whisky Awards 2025 afholdes hos Copenhagen Distillery
Copenhagen Distillery
Kløvermarksvej 70 D
2300 Copenhagen
- 10 minutters gang fra Amagerbro eller Lergravs metro station.
Arrangementet starter præcis 10:30 og varer til kl.16.00.
Kom gerne i god tid - helst 30 min før.
Der stilles med whisky fra de fleste af Danmarks destillerier i følgende award-kategorier:
Årets Ultimative Single Malt Whisky
Denne pris gives til den bedste Single Malt-whisky uanset kategori. Vinderen udmærker sig ved sin overordnede kvalitet, balancerede smagsprofil og evnen til at imponere både eksperter og entusiaster. Den repræsenterer essensen af Single Malt og hylder en whisky, der hæver sig over alle andre.
Bedste Single Malt Whisky
Whisky uden røg (0-5 ppm)
Prisen anerkender den bedste Single Malt Whisky uden markant røgsmag, typisk med et phenolindhold på 0-5 ppm. Fokus er på delikate, subtile noter, hvor frugtagtige, blomstrede og maltede elementer får lov at skinne igennem. Prisen hylder en whisky, der mestrer elegance og finesse uden røgede elementer.
Bedste Single Malt Whisky Peated
Whisky med røg (5< ppm)
Prisen tildeles den bedste Single Malt Whisky, hvor røg spiller en central rolle i smagsoplevelsen.
Med et phenolindhold over 5 ppm vurderes whiskyen på dens evne til at balancere røgede noter med kompleksitet og dybde. Prisen anerkender en whisky, der tager røgen til et kunstnerisk niveau.
Bedste Single Malt Whisky Med Aldersangivelse
Denne pris hylder den bedste Single Malt Whisky med en specificeret aldersangivelse.
Vinderen skal demonstrere, hvordan tid og lagring kan forvandle en whisky til en enestående smagsoplevelse.
Prisen fokuserer på kvaliteten og karakteren, som whiskyen opnår gennem omhyggelig aldring.
Bedste Rye Whisky
Tildeles den bedste Rye Whisky, der skiller sig ud med sin karakteristiske krydrede smagsprofil og høje indhold af rug.
Vinderen skal vise, hvordan rug kan tilføre whiskyen dybde, kompleksitet og unikke smagsnoter, samtidig med at den opretholder en høj kvalitet og balanceret finish.
Bedste Innovation
Denne pris anerkender det mest kreative og nytænkende eksperiment inden for destillering, hvor unikke metoder og idéer, som eksempelvis lagring på sildetønder fra Bornholm eller røgning med utraditionelle materialer som Prins Nikolais aflagte flyverdragt, bliver hyldet. Det handler om at udfordre grænserne for, hvad der er muligt inden for smag og teknik.
Årets Destilleri
En samlet pris, der hædrer et destilleri, der udmærker sig inden for flere områder: enestående kvalitet, bæredygtige initiativer, innovative metoder og en helhedsorienteret tilgang til destilleriets arbejde. Denne pris fremhæver en aktør, der har sat standarden for excellence og ansvarlighed i whiskybranchen.
Det Grønne Valg
En pris som uddeles som anerkendelse til en aktør, der udmærker sig ved at fremme grønne, økologiske eller bæredygtige initiativer. Prisen hylder dem, der tager ansvar for miljøet og bidrager til en mere bæredygtig fremtid gennem innovative løsninger, ansvarlig produktion eller miljøvenlige valg.
De tre bedste i hver kategori modtager æren og et flot diplom,
mens vinderen af førstepladsen løfter vandrepokalen som er til låns til næste års afholdelse af Danish Whisky Awards.
Dommerpanelet offentliggøres snarest.
Gå ikke glip af denne unikke eftermiddag, hvor både Whisky og æren er på spil.
I samme tidsrum afholdes Danmarksmesterskaberne i Whiskysmagning hos Copenhagen Distillery. Læs mere her.
Der tages forbehold for ændringer – billetter skal købes på forhånd!!