Winemakers Dinner Mayschoss Randers
Eksklusiv Winemakers Dinner i Randers


Til efterårets første Winemakers Dinner inviterer Jørgen Glud og tyske Mayschoss dig til en særlig aften på Carlslund Plantage. Vi får besøg af salgschefen Mirco Burkardt som vil fortælle om det spændende vinhus og guide os igennem vinene.

Vi skal smage på 8 fantastiske vine og udvalget vil bestå af en blanding af både hvid og rødvin, nyheder og vine vi har i sortiment hos Glud Vin.

Prisen pr. kuvert er 589,00 kroner og inkluderer en lækker 3-retters menu samt smagning af i alt 8 vine. 

Der er kun 30 pladser til rådighed, og det er først til mølle.
Du kan bestille mere end 1 plads, blot vælg antal gæster. Du vil være kontaktpersonen for hele gruppen, husk at indtaste korrekt navn, tlf. og mail.

Dette hyggelige arrangement giver dig mulighed for at dele oplevelsen med dine venner, familie eller kollegaer, og der vil være rig lejlighed til at snakke og hygge sig. Vinsmagningen er åben for alle, så du kan tage din nabo, ven, mor eller kollega med til en helt særlig aften på Carlslund Plantage.

Vinsmagningen forventes at slutte omkring kl. 22.30, men der kan opstå forsinkelser i programmet, så varigheden kan variere med op til +30 minutter. Du behøver ikke bekymre dig om bilkørsel, da busrute nr. 118 kører lige til døren.

Obs! Denne vinsmagning vil primært foregå på engelsk.

Forret

Hjemmelavet original sauerkraut serveret med pølse.


Hovedret

Schweinbraten – langtidsstegt ryg af gris, serveret med gulerod og porre, marineret i urter og serveret med en dyb og kraftig sauce baseret på øl

Serveret med knödel


Dessert

Udvalgte oste med hjemmelavet brød og smør


Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig aften!



Dato & tid
fredag september 15, 2023
18.30 22.30 (Europe/Copenhagen)
Adresse

Glud Vin

Karlsbergvej 53
8940 Randers SV
Danmark
87100305
jg@gludvin.dk
Få kørselsvejledning
Arrangør

Glud Vin

87100305
info@gludvin.dk